Helt nyt onlinekursus: Iyengar Yoga

8. marts 2021

Mette Ørum Nielsen

Nu kan du, uanset hvor i landet du bor, få undervisning i Iyengar Yoga, der er skræddersyet til ramte af hjernerystelse.

Yogainstruktør Mette-Ørum-Nielsen har undervist ramte af hjernerystelse i over 30 år, og hun har selv oplevet følger af en hjernerystelse på egen krop. I mange år har hun undervist vores hold for hjernerystelsesramte fra sit yogastudie i København, Copenhagen Yoga, men nu tilbyder vi som noget helt nyt også online undervisning. 

Hvad er Iyengar Yoga? 

Yoga er en træningsform, der styrker og smidiggør kroppen og samtidig beroliger sindet. Ordet 'yoga' er et sanskrit ord, der betyder 'forening'. Yoga er simpelt sagt forening af krop og sind. 

Det særlige ved Iyengar Yoga er de fire elementer: Præcision, Redskaber, Sekvensering og Stabilitet. Der søges anatomisk præcise stillinger, der benyttes simple redskab såsom klodser, tæpper og bælter, stillingerne udføres i sekvenser, der gør, at alle kan være med, og stabile stillinger gør det muligt at være både afslappet og fokuseret på samme tid. 

Al vores undervisning er blid og hensyntagende, og der er plads til, at man tager det i sit eget tempo. 

Det nye onlinekursus for begyndere starter efter påske tirsdag den 13. april.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Webinar

Du kan møde Mette og få en introduktion til Iyengar Yoga for hjernerystelsesramte, når hun afholder et webinar tirsdag den 6. april kl. 19-20. 

Læs mere om webinaret, og tilmeld dig her.