Hjernevenlig Dans - En hjernevenlig danseform, som har en nænsom og blid tilgang til bevægelse
Gennem intuitiv dans og blid bevægelse inviteres du til at (gen)finde glæde, nydelse og kontakt med kroppen, uden krav om præstation. Undervisningen foregår i et trygt og inkluderende rum, i Dansekapellet, hvor du i dit eget tempo kan mærke glæde, ro og kontakt til kroppen. Du behøver ingen danseerfaring, blot lysten til at bevæge dig nysgerrigt og opmærksomt mens du bliver guidet af vores danseinstruktør Laura. Målet med dansen er at genfinde kontakten til kroppen og lære at tilpasse bevægelse i et tempo, der tager hensyn til heling og trivsel.
Klik på holdnavn for mere info og tilmelding
Hvis du oplever problemer med tilmeldingen, kan du kontakte os på tlf. 91 52 18 00 eller info@paspaahovedet.dk
Laura Spottag Fog
Laura Spottag Fog er freelance skuespiller og danser. Laura blev ramt af længerevarende hjernerystelse under sin skuespilleruddannelse i 2020, der påvirkede hende i halvandet år. Det førte til, at hun skabte sin egen nænsomme tilgang til dans og bevægelse. Gennem processen genfandt hun kontakten til kroppen og lærte at tilpasse bevægelse i et tempo, der tog hensyn til heling og trivsel.
Laura har tidligere undervist i Zumba bla. for førtidspensionister gennem forskellige aftenskoler samt i Drama for unge gennem Dans i Nordvest.
Laura brænder for at dele sine erfaringer og hjælpe andre med at finde glæde, ro og kreativitet i bevægelse, uanset hvor de befinder sig i deres helingsproces.