Podcasts med naturen i fokus

Vi har lavet nogle podcast til dig med hjernerystelse og natur som det centrale tema.

Podcastene er produceret i samarbejde med Hjernerystelsesforeningen.

God lytning!

Podcast: Nærvær i naturen (19 min.)

Jonas og Marta har begge brugt naturen til at bearbejde deres postcommotionelle syndrom. Hør deres historie her.

Jonas og Marta fortæller i denne podcast om en opdagelse, de har gjort. De har begge senvirkninger fra en hjernerystelse og har oplevet, at ved at bruge skoven på en ny måde har deres hoved fået det bedre. De har fået et nyt forhold til naturen, og det har hjulpet dem med at få mere ro på systemet.

Lyt med for at lære om, hvordan man kan få mere ud af naturen. Jonas beretter om sin personlige rejse ud i naturen, og Marta fortæller om shinrin yoku, det at "bade" sine sanser i naturens indtryk.

Lyt til podcasten

Podcast: Kan naturbaseret terapi hjælpe på PCS? (28 min.)

Interview med Dorthe Varning Poulsen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at naturbaseret terapi kan være en god behandlingsmulighed for PCS-ramte. Vi har taget en snak med en af forskerne for at lære mere om, hvad naturbaseret terapi er, og hvad resultaterne af denne undersøgelse kan betyde for fremtiden.

Lyt til podcasten

Podcast: Nærvær i naturen - Skovbadning (36 min.)

Manden bag podcasten, Magnus Bekholm, prøver skovbadning for allerførste gang.

Skovbadning kan lyde lidt mærkeligt og flippet, men - hvad går det helt konkret ud på? Det afprøver journalist Magnus Bekholm, efter at han er blevet inviteret med ud til en skovbadningstur på Amager Fælled af Mille Matjeka. Der bliver lyttet til rindende vand, lugtet til mos og rørt ved siv i forsøget på at finde ud af, hvad skovbadning er, hvad det kan, og hvordan man dyrker det.

Lyt med for at blive inspireret til at udnytte naturen på en anden måde og finde ud af, om skovbadning er noget for dig.

Lyt til podcasten

Musik: Ron Gelfer

Chad Crouch - Moonrise