Fascial Flow
Klik på holdnavn for mere info og tilmelding
Hvis du oplever problemer med tilmeldingen, kan du kontakte os på tlf. 91 52 18 00 eller niels@paspaahovedet.dk

Pernille Sophia Bach

Hvad er Fascial Flow?
Hør Pernille fortælle om Fascial Flow® i videoen, og mere om, hvad det har gjort for hende i podcasten "Bindevævet".
Efter jeg slog hovedet, har jeg haft mange chokrelaterede spændinger i kroppen. De blide øvelser har givet mig en vej ind bag nervesystemets alarmberedskab, og det er fantastisk endelig at kunne arbejde med spændinger, jeg ikke har kunnet komme til før.
Mere om kurset
Hvad er Fascial Flow?
Fascial Flow er blide, dynamiske bevægelser, der vitaliserer og smidiggør bindevævet i kroppen. Bindevævet favner os fra inderst til yderst og har stor betydning for kropsligt velvære.
I forbindelse med traumer og stress kan bindevævet klistre sig sammen, så mobiliteten nedsættes og nerver klemmes, hvilket skaber spænding og smerter i kroppen.
Fascial Flow regulerer nervesystemet, forbedrer kropsholdningen og støtter kroppens egen evne til at hele.
Kan Fascial Flow hjælpe på min hjernerystelse?
Ved at arbejde bevidst med bindevævet kan du mindske kroppens spændingsniveau og øge din kropsbevidsthed, hvilket skaber tryghed i nervesystemet og mindsker kroppens stress. Dette giver bedre betingelser for at komme sig oven på en hjernerystelse.
Hvordan passer holdet til mig?
Fascial Flow er bedst for dig, der er kommet over det værste chok ved længerevarende hjernerystelse, og som kan klare at gå en tur.
Om underviser Pernille Sophia Bach
Pernille er uddannet sygeplejerske og Advanced Fascial Flow® Underviser med traumeterapeutisk overbygning.
Pernilles tilgang til bevægelse er nænsom, lyttende og favner blødt kroppens og nervesystemets tilstand.
Pernille har personlig erfaring med rehabilitering efter en hjernerystelse.
Læs mere om Pernille og Fascial Flow på www.bestflows.dk.