Alle kurser
Alle onlinekurser
Her kan du se en oversigt over alle vores onlinekurser.
Holdnr | Navn | Underviser | Ugedag | Start | Slut | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
21002 | Nærvær i naturen Online | Marta Imelda Pichardo Medina | onsdag | 12-05-2021 11:00 | 16-06-2021 12:00 | ||
Velkommen til Nærvær i naturen Online :-) Nærvær i naturen er baseret på "skovbadning" og er for dig, som kan lide at være ude i naturen og er nysgerrig på, om dine gåture i naturen kan få en anden kvalitet, som bedre kan være med til at understøtte dig i dit forløb med hjernerystelse. Skovbadning er ikke badning i bogstavelig forstand, men vejledning til sanseligt nærvær i naturen. Og fordi forløbet er online, kan du også være med hjemmefra og være sanseligt nærværende med den natur, der er i dit hjem - om det så er potteplanten, himlen eller fuglene udenfor. Om kurset Med skovbadning online er formålet at give dig en smagsprøve på skovbadning, og hvordan sanseligt nærvær i naturen kan understøtte dig i forløbet med din hjernerystelse. Kurset foregår en time hver onsdag i 6 uger. På forløbet bliver du guidet til at komme ned i tempo, lande i kroppen, og åbne sanserne i naturen på en nænsom og ofte legende måde. Du får samtidigt mulighed for at ”mødes og følges” med andre ramte på din tur i naturen. Hensyntagende hold Du vil gå på et hold med max. 8 personer, så der er tid til den enkelte. Alle vores undervisere har indsigt i hjernerystelse, så du bliver mødt med forståelse for din situation. Undervisning via Zoom Du modtager en mail af underviseren umiddelbart inden kursusstart med et link til Zoom, hvor undervisningen vil foregå. Selv om undervisningen foregår online, behøver du ikke at kigge på skærmen hele tiden. Husk at teste dit udstyr, inden undervisningen går i gang. Rabat til medlemmer af Hjernerystelsesforeningen Du får 200 kr. i rabat, hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen. Vælg deltagertypen ‘Handicap - Medlemsrabat’, når du tilmelder dig. Bliv medlem af Hjernerystelsesforeningen her Betal med Dankort eller MobilePay Bemærk, at du ved tilmelding skal vælge betalingstypen ‘Betalingskort’, og at du derefter kan vælge at betale med enten Dankort (eller Visa/Dankort) eller et swipe via MobilePay. Købsbetingelser Køb af kurser og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Framelding og tilbagebetaling kan dog ske indtil 14 dage før holdstart mod et gebyr på kr. 100. Derefter er tilmeldingen bindende. Tro og love-erklæring Når du tilmelder dig et onlinekursus, får du tilsendt en tro og love-erklæring, der bekræfter, at du har brug for hensyntagende undervisning. Denne skal du underskrive og sende retur til os inden kursusstart eller snarest muligt. Det er et krav for at deltage i undervisningen. Du er også velkommen til selv at downloade blanketten. Bemærk, at alle felter skal udfyldes. Se vejledning til at underskrive elektronisk her Vi passer på dine oplysninger Dine oplysninger opbevares fortroligt via IT i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen. Vi deler udelukkende oplysninger med din kommunes folkeoplysningsenhed ved kontrol med henblik på beregning af offentligt tilskud. Læs vores privatlivspolitik her Kontakt os Du er velkommen til at kontakte os per mail: info@paspaahovedet.dk eller tlf.: 91521800, hvis du har spørgsmål eller ris/ros. Du ønskes et godt kursus! |